Symbiose
Skælfri hår: Effektive behandlinger for hår og hovedbund
Skæl er et ganske almindeligt problem, som mange voksne rammes af i perioder. Døjer du med irriteret og skællende hovedbund, har vi heldigvis de helt rette produkter, der plejer din hovedbund og mindsker synligheden af skæl. Bliv klogere på, hvad skæl er, hvorfor det opstår, og hvordan du med Kérastase Symbiose-hårplejeserie kan komme skæl til livs.
Hvad er skæl?
Vores hud er hele tiden under fornyelse, og ligesom der sker en udskiftning af hudens celler på kroppen, sker det også i hovedbunden. Cellefornyelsen i hovedbunden sker omkring hver anden uge, mens den for kroppen sker en gang om måneden. Hver eneste dag vil vores krop og hovedbund afstøde døde hudceller, men ofte i mindre grad, som ikke er synlige for det blotte øje.
Når vi taler om skæl, er det altså døde hudceller, der afskaller fra hovedbunden. Alle mennesker har derfor skæl, men synligheden sker først, når der er tale om en overproduktion.
For nogle mennesker kan produktionen af skæl nemlig være så stor, at de døde hudceller fra hovedbunden, hober sig op og bliver generende og synlige.
Hvorfor får man skæl?
I de fleste tilfælde ligger der harmløse årsager bag skæl. Og for langt de fleste er det muligt at komme generende skæl til livs med de rette hårprodukter.

Når kulden er over os
Når sæsonerne skifter, og temperaturen falder, er der en tendens til at være mindre fugt i luften - både inden- og udendørs. Mindre fugt og koldere vejr gør, at vi naturligt befinder os mere indenfor, hvilket kan øge produktionen af skæl i hovedbunden. Det er også i den kolde tid, at vi bruger huer, og hovedbunden får mindre lys og luft, som ellers er godt for dens trivsel.
Der kan derfor være mange årsager til, at du, i kortere eller længere perioder, kan opleve synlige skæl i hovedbunden. Men heldigvis er der råd at hente.
Svamp i hovedbunden
I mange tilfælde skyldes skæl en overproduktion af en svamp, som alle mennesker naturligt har i hovedbunden. Det er først, når der sker en overvækst af svampen, at vi får skæl, som kan ses og give anledning til gener.
Normalt vil kroppen selv sørge for at regulere produktionen af svampesporer, så der ikke sker en overvækst. Alligevel kan flere ting påvirke denne regulering - bl.a. nedsat immunforsvar, hormonelle forandringer eller en høj talgproduktion, og så kan skæl blive tydelig og generende.
Tør eller fedtet hovedbund
En fedtet eller tør hovedbund kan også resultere i skæl. Du kan derfor både have en hovedbund, der mangler talg og fedt og derfor skæller på grund af manglende fugt. Og du kan have fedtet hovedbund, der producerer for meget talg og fedt og samtidig have skæl.
I begge tilfælde kan hovedbunden være irriteret og vil ofte være kløende.
Hvordan slipper jeg af med skæl?
Kérastase har skabt en luksuriøs hårplejeserie særligt udviklet til at genopbygge hårets fugt og fjerne synlige skæl. Symbiose-serien består af seks produkter med plejende og aktive ingredienser, der sikrer virkning til alle ubalancer i hovedbunden.
Kvinders hår har alle forskellige behov og brug for unik pleje. Det samme gælder en hovedbund i ubalance. Derfor kan du finde en hårplejerutine, der passer til præcis din hovedbunds behov.
Om du har udfordringer med fedtede og tykke skæl eller tørre og dryssende, har vi en hårplejerutine, der kan komme alle skæl til livs.
Rutine 1: Hårplejerutine til tør og skællende hovedbund
Hvis du har tør hovedbund, vil du som regel have små og helt hvide skæl, der let drysser. Det er ofte et tegn på, at hovedbunden ikke har det ideelle fugtniveau – enten fordi du fra naturens side ikke producerer nok talg, eller fordi den er dehydreret.
En tør hovedbund kan udover at give skæl også opleves som kløende og irriteret.
Med den rette pleje og fugt kan du reducere skæl og genvinde din selvtillid.
Rutine 2: Hårplejerutine til fedtet og skællende hovedbund
Hvis du har en fedtet hovedbund, skyldes det som regel en overproduktion af talg, og det kan skabe grobund for skæl.
I en fedtet hovedbund kan skællene være tykke og have tendens til at klæbe sig til hårstrå. Ligesom en tør hovedbund kan føles kløende, kan også en fedtet hovedbund med gullige skæl give kløe og ubehag.
Derfor har vi skabt en hårplejerutine, der hjælper med at fjerne tydelige skæl og balancere olieniveauet i din hovedbund.

Mellem dine hårvaske kan du med fordel bruge Sérum Cellulaire Nuit Anti-Pelliculaire Intensif, der er et ikke klistrende- eller fedtende natserum. Hårserummet hjælper med at fjerne skæl ved kilden med sin 8-timers natlige virkning.
Serummet er beriget med salicylsyre, der bidrager til en åndbar hovedbund, piroctonolamin, der hjælper mod årsagen til skæl og bifidus, der giver en balanceret hovedbund uden skæl.
Natserummet virker på alle typer af skæl.
Påfør 3 gange ugentligt inden du går i seng. Brug 3-4 doser i tørt eller håndklædetørt hår, sektion for sektion, og massér blidt ind i hovedbunden. Serummet skal ikke skylles ud.







