Ofte stillede spørgsmål om Kérastase Reflection-kollektionen
Image for illustration of Kerastase Main header title
Reflection

Spørgsmål & Svar

Ofte stillede spørgsmål om Reflection-serien.

Hvad er Touche Chromatique?

Touche Chromatique er Kérastases farvekorrigerende farvepleje til farvebehandlet hår nummer 1. Når den blandes med Masque Chromatique bliver den ideel til pleje og farveintegritet ved at fremhæve og/eller neutralisere reflekser mellem to farvninger.

Hvad er farvekorrektion?

Farvekorrigerende makeup yndes af bloggere og instagrammere og er baseret på farvernes komplementaritet. Når man kigger på farvehjulet, så neutraliseres hver enkelt farve af den nuance, som ligger direkte overfor. Disse farver kaldes komplementærfarver, og de anvendes hver især til at afbalancere og neutralisere hinanden. For eksempel ligger rød direkte overfor grøn i farvehjulet, hvilket betyder, at den grønne formel er bedst til at dække rødmen på din hud.

Kérastase griber nu for første gang denne skønhedstrend og bruger videnskaben bag farvekomplementaritet til at genopfriske farvebehandlet hår.

Hvilken teknologi anvendes i Touche Chromatique?

Touche Chromatique indeholder direkte farvestoffer, der forlænger farvens levetid ved at neutralisere uønskede undertoner. Disse farvestoffer er udvalgt, fordi de binder sig til farvet hår. Farvestofferne anvendes af verdens førende hårfarvningseksperter og er iblandt de farver, der kommer nærmest de naturlige hårfarver samtidigt med, at de beskytter fibrene.

Hvor mange nuancer af Touche Chromatique findes der?

Der er 4 nuancer:

  • Cool Blond (violet formel) neutraliserer uønskede gule reflekser eller undertoner, så den kølige lyse nuance fremhæves.
  • Cool Brown (grøn formel) neutraliserer uønskede røde/orange reflekser eller undertoner, så den kølige brune nuance fremhæves.
  • Copper fremhæver kobberfarvede reflekser og genopfrisker den kobberrøde hårfarve.
  • Red fremhæver røde reflekser og giver et naturligt rødhåret look.

Hvordan vælger jeg den rigtige nuance?

Efter en omhyggelig diagnose i en af Kérastases saloner vil frisøren være i stand til at anbefale dig den rette nuance af Touche Chromatique samt vejlede om anbefalet brug af produktet.

Hvornår bør jeg begynde med at anvende Touche Chromatique?

Du bør begynde med Touche Chromatique fra den 3. uge efter din hårfarvning til den sidste uge, før det farves igen.

Hvor ofte bør jeg anvende Touche Chromatique?

Takket være den langtidsholdbare effekt af direkte farvestoffer er én påføring om ugen nok til at sikre et ensartet resultat og undgå, at hårfibrene belastes. I gennemsnit ved hver 3. hårvask.

Forlænger Touche Chromatique tiden mellem to farvninger?

Touche Chromatique korrigerer reflekser og gør hårfarven skinnende og glansfuld i længderne og på spidserne. Produktet erstatter ikke farve, men gør det muligt at vedligeholde en klar farve samt en smuk hårstruktur imellem to farvninger.

Bør jeg teste Touche Chromatique på huden før brug?

Det er ikke nødvendigt at teste produktet på huden. Touche Chromatique er beregnet til farvebehandlet hår. Derudover bruges produktet kun i længderne og bør ikke komme i kontakt med hovedbunden.

Hvordan forbereder jeg Touche Chromatique?

Du bør anvende de medfølgende redskaber (skål og spatel), når du forbereder Touche Chromatique.

  • Kom Masque Chromatique i op til doseringslinjen (15 ml) i skålen ved hjælp af spatelen.
  • Pump 10 dråber Touche Chromatique ned i masken i skålen.
  • Rør godt rundt for at få en jævn masse.
  • Påføres nyvasket og håndklædetørt hår (jvf. afsnittet om påføring herunder).

Hvorfor er der to produkter, som skal blandes?

Blandingen har den perfekte koncentration af direkte farvestoffer og sikrer, at Reflection-maskerne er så effektive som muligt, hvad angår farvekorrektion og pleje i form af en smuk hårstruktur, takket være de udglattende, udfiltrende og blødgørende stoffer, der beskytter hårfibrenes integritet.

Kan jeg forberede blandingen i forvejen?

Touche Chromatique skal først blandes i lige før den anvendes for at sikre effektiviteten af de direkte farvestoffer og den ønskede nuance.

Kan jeg blande Touche Chromatique i en anden maske eller et andet fondant-produkt?

Det anbefales ikke at blande Touche Chromatique i andre masker eller Fondant-produkter end de nævnte.
Fondant Chromatique kan anvendes sammen med Touche Chromatique. På samme måde som med Masque Chromatique, anbefales det at bruge de samme redskaber og respektere den anbefalede mængde samt tiden, produktet skal sidde i håret. Grundet de direkte farvestoffers effektivitet er det kun nødvendigt at anvende produktet én gang om ugen sammen med Fondant.

Kan jeg blande Touche Chromatique direkte i krukken med masken?

Touche Chromatique bør ikke hældes direkte i krukken med masken, da mængdeforholdet så ikke vil være korrekt, og resultatet dermed ikke kan garanteres. Blandingen kan indeholde for meget Touche Chromatique. Desuden bør de direkte farvestoffer opbevares separat for at beskytte dem og bevare deres effektivitet.

Hvad sker der, hvis jeg kommer til at blande for meget Touche Chromatique i masken?

Resultatet bliver for intenst, eller den neutraliserende effekt for stærk. Der er højere risiko for at få pletter på hænderne. Mængden anbefales på baggrund af tests, der viser, hvordan den bedste farvekorrektion og pleje opnås, så håret bliver frisk og naturligt.

Hvad sker der, hvis jeg ikke blander nok Touche Chromatique i masken?

Resultatet bliver ikke synligt nok, og den neutraliserende virkning bliver mindre effektiv.

Hvordan påfører jeg Touche Chromatique?

  • Vask håret 2 gange med den valgte Bain Reflection og tør det med et håndklæde.
  • Fordel blandingen jævnt i længderne og spidserne
  • Lad det sidde i 5 minutter
  • Lad det skumme op og skyl grundigt

Hvor længe skal det sidde i?

Teknologien bag direkte farvestoffer er meget koncentreret og effektiv, og 5 minutter i håret er nok til at opnå det perfekte resultat.

Hvad sker der, hvis jeg lader produktet sidde længere end den anbefalede tid?

Hvis produktet sidder i håret længere end den anbefalede tid, kan farven blive for intens eller ujævn.

Giver Touche Chromatique pletter på hænderne?

Touche Chromatique efterlader ikke pletter på hænderne, hvis du følger brugsanvisningen. Det bekræftes i produktets juridiske autorisation, at det ikke er obligatorisk at bære handsker, når du anvender Touche Chromatique, hverken derhjemme eller i salonerne. Hvis du får direkte farvestoffer på hænderne eller huden, så skyl med vand med det samme.

Hvad sker der, hvis jeg kommer Touche Chromatique i tørt hår?

Touche Chromatique er mere effektiv og absorberes bedre i vådt hår. Hvis den anvendes i tørt hår, kan farven blive ujævn, og der skal bruges en større mængde.

Hvad sker der, hvis jeg kommer Touche Chromatique i håret uden masken?

Touche Chromatique bør ikke anvendes uden masken. Resultatet bliver for intenst pga. de direkte farvestoffer. Masken nærer håret samt beskytter farven og giver den glans.

Reflekserne er blevet for intense, hvordan kan jeg dæmpe dem?

De direkte farvestoffer forsvinder, når håret vaskes med shampoo. Hvis reflekserne er for intense, så kom en neutral shampoo i tørt hår og massér den ind i længderne. Skyl og anvend Masque Chromatique.

Kan jeg bruge Touche Chromatique i min naturlige hårfarve?

Touche Chromatique er udviklet med henblik på vedligeholdelse af farvebehandlet hår samt på at genopfriske eller neutralisere farve. Produktet vil kun have meget svag effekt på naturlig hårfarve og anbefales ikke hertil.

Ændrer Touche Chromatique min nuværende hårfarve?

Touche Chromatique ændrer ikke din nuværende hårfarve, men genopfrisker falmet farve, forlænger dens levetid og/eller neutraliserer uønskede reflekser. Følg anvisningerne vedrørende mængde og påføring for at få det bedste resultat.

Kan jeg bruge Touche Chromatique på hårrødderne?

Touche Chromatique må ikke anvendes på hårrødderne. Om nødvendigt kan du bruge en kam til at påføre blandingen, så den kommer så tæt på rødderne som muligt.

Ændrer Touche Chromatique på resultatet af min næste farvning?

Touche Chromatique ændrer ikke på resultatet af din næste farvning. I visse tilfælde kan brugen af Touche Chromatique bremse udvoksninger.

Find en forretning FIND EN SALON

Find en Kérastase salon i nærheden af dig og få din helt personlige hårdiagnose.