Har du tør hovedbund eller skæl?
Der er stor forskel på, om du har tendens til at få skæl, eller om din hovedbund er tør. Selvom der kan komme små hvide flager fra din hovedbund, er det ikke ensbetydende med, at du har skæl.
En tør hovedbund vil meget ofte være kløende og afgive små og fine drys fra hovedbunden. Det er tegn på, at din hovedbund mangler fugt og er dehydreret. Skæl vil derimod være mere gullig og have tendens til at sidde fast i dine hårstrå. Når vi taler om tør hovedbund, er det selve overfladen på huden, der har brug for pleje og fugt. Skæl opstår derimod under hudens overflade, fordi der er en ubalance i cellefornyelsen.
Vi ved, at en tør hovedbund ikke kun er generende og kløende - den kan også hæmme os i at sætte håret præcis, som vi drømmer om. For de lyse, hvide drys fra hovedbunden kan sætte sine grænser for, hvordan vi styler vores hår.
Det vil vi gerne ændre!
Hvad er årsagen til tør hovedbund?
Inden vi giver dig vores trin-for-trin guide, der kan fugtgive og pleje din hovedbund, er det værd at vide, hvad årsagen til en tør hovedbund kan være.